i dag har engelsk i Israel imidlertid næsten alle funktioner i et officielt sprog, mens arabisk, selv om det er et officielt sprog, har begrænset synlighed. Når jeg går rundt i Tel Avivs gader, ser jeg næppe nogen skiltning på arabisk. Det er næsten udelukkende på hebraisk, hvor mange har engelske oversættelser. I jødiske områder kan man ikke modtage menuer på arabisk på restauranter. I modsætning hertil går det ene øjeblik ind i et arabisk kvarter eller område, det sproglige landskab ændres straks. Shop tegn er næsten udelukkende på arabisk., Etiketterne på Kit Kat barer er nu på engelsk snarere end på hebraisk. Det er en helt anden fornemmelse, at man kan opleve blot ved at gå et par blokke.

I jødiske skoler undervises moderne standard arabisk i lønklasse syv til ni. Denne praksis med at undervise i arabisk betragtes stort set som ineffektiv og generelt en fiasko, da et overvældende flertal af studerende ikke beholder noget arabisk efter at have afsluttet det førnævnte kursus., I arabiske skoler, hebraisk introduceres ofte som et andet sprog i klasse to, og selvom det er mere effektivt end undervisningen i arabisk i jødiske skoler, praksis menes stadig ikke at være på den standard, den skal være.fra nu af er instruktionen fra alle universiteter i Israel hebraisk. Dette introducerer vanskeligheder for arabiske studerende, der ofte enten skal rejse til udlandet eller kæmpe for at gennemføre en grad gennem kurser på deres ikke-modersmål. Der er dog planer om at danne et universitet i den Arabiske byen Nazareth, hvor undervisningssproget vil være arabisk.,

Der er en skarp forskel mellem at være et officielt sprog og hvordan dette sprog opretholdes og udnyttes i praksis på jorden. Det tog en højesterets afgørelse at inkludere arabiske oversættelser på gade-og motorvejsskilte. Vi kan også se den status, visse sprog har, mens de ikke er officielle sprog. Engelsk, for eksempel, undervises som fremmedsprog i både jødiske og arabiske skoler. Det siges, at de fleste jøder er tosprogede på hebraisk og engelsk, og efter min erfaring har dette overvældende været tilfældet., Arabere er almindeligt dygtige i en dialekt af arabisk, hebraisk, og engelsk. Da massebølgen af jødiske indvandrere fra det tidligere Sovjetunionen ankom i 1990 ‘ erne, lærte de både hebraisk og engelsk i Israel. Engelsk bruges i forskellige sammenhænge, har en høj privilegeret status og ses som en gate .ay til øgede faglige og økonomiske muligheder.

Revitaliseringen af hebraisk betragtes som en af de største resultater af den .ionistiske bevægelse., Fortsættelsen af denne ideologi, at forene det jødiske folk gennem det fælles sprog på hebraisk, ses yderligere i en politik, der letter gratis hebraiske kurser for mennesker, der laver aliyah. Selvom, hvis både hebraisk og arabisk er officielle sprog i Israel, man skulle tro, de ville have mulighed for at deltage i både hebraisk og Arabisk sprogkurser. Dette er endnu et eksempel på forskellen mellem officiel og de facto sprogpolitik., Med stigningen i den opfattede status for engelsk i Israel og viden om virkeligheden af det sproglige landskab, det vil være yderst interessant at se de forskellige ændringer, hvis nogen, til Israels sprogpolitikker i de kommende år.