Articles

FRAM – DEN POLÆRE UDFORSKNING MUSEUM

På hans ekspeditioner Amundsen krævede af sine mænd en punktlighed og orden, der svarer til hans egne. Under Maud-ekspeditionen blev han pålagt af reklamesøgere, og sådanne oplevelser gjorde ham mistænksom over for enhver, der nærmede sig ham. Han måtte betale en høj pris for sin succes: hans tro på den menneskelige natur. Stadig, til hans Få personlige venner var han den mest varmhjertede, gæstfri, generøs, og charmerende person., Få mænd har i hele deres liv fulgt en enkelt linje med større udholdenhed eller større succes. Berømmelsen af hans død sammen med glansen af hans mange præstationer har placeret Amundsen for evigt i den største rang af de store opdagelsesrejsende. På Maud-ekspeditionen arbejdede han selv som kok i to år med partiets medlemmer skiftevis som roddrenge. Aldrig var kabyssen mere skinnende og ordnet, med hver gryde og andet redskab på sin rette plads., Han etablerede en streng daglig rutine, der kun blev brudt af festlige lejligheder, hvor han mere end nogen anden vidste, hvordan man skabte en rar atmosfære. Hans mænd elskede ham. Amundsens økonomiske problemer stod i skarp kontrast til hans omhyggelige orden i andre sager. Hans tilsyneladende skødesløshed med at håndtere penge stammede sandsynligvis fra hans holdning, der betragtede penge som et nødvendigt onde uden egen værdi., Hertil kommer, at han ligesom mange andre store opdagelsesrejsende troede på sin egen mission, og da der ikke kom midler fra forventede kilder, var han tilbøjelig til at tilskrive dette til manglende påskønnelse eller endda at tage det som en personlig fornærmelse. Hans tro på sig selv var hans største styrke, uden hvilken han ikke kunne have nået sine mål. Denne tro kombineret med hans store følsomhed var også en svaghed, der i løbet af tiden gjorde ham til en bitter og ensom mand.

Denne biografi blev oprindeligt forberedt til “Encyclopedia Arctica” under editorship of Dr .. , Vilhjalmur Stefansson og støttet af Office of Naval Research. Det er blevet gjort tilgængeligt til offentliggørelse via høflighed af Dr. Stefansson. Forfatter: Harald Ulrik Sverdrup.