Articles

Romeo og Julie

❖❖❖

ACT 1, SCENE 1

Ansatte i Capulet familiens starte en kamp med Montague familie tjenere. Benvolio, en Montague, trækker sit sværd og forsøger at bryde kampen op. Tybalt, en Capulet, ser benvolios trukket sværd. Tybalt trækker sit sværd, og efter at Benvolio forsøger at undgå konflikt, angriber Tybalt. Kampen eskalerer. Montague og Capulet træder ind på scenen. Prinsen går ind og beordrer kampen for at afslutte., Frustreret over familiefejden erklærer prinsen en dødsdom over enhver, der starter flere problemer.

i kølvandet spørger Lady Montague Benvolio, om han har set Romeo, hendes søn. Benvolio fortæller hende, at han så Romeo tidligere, men Romeo syntes urolig. Senere nærmer Benvolio sig for at spørge Romeo om stemningen, han er i. Romeo svarer, at han er forelsket i Rosaline, men ked af, at hun ikke ser ud til at elske ham tilbage.,

På en gade et sted i Verona:

Indtast de to servingmen af Capulets

SAMPSON

Gregory, om mit ord, vil vi ikke bære kul.

GREGORY

minearbejdere

Nej, for så skal vi være colliers°.

SAMPSON

anger

jeg mener, at hvis vi er i choler., tegner vi.

GREGORY

Aye, mens du bor, træk din hals ud af kraven.

SAMPSON

5I strejker hurtigt, når de flyttes.,

GREGORY

men du er ikke hurtigt flyttet til strejke.

SAMPSON

en hund i Montagues hus ville flytte mig.

GREGORY

for At flytte er at røre; og at være udholdende, er at stå:

Derfor hvis du er flyttet, skal du runn’st væk.

SAMPSON

10en hund af det hus skal flytte mig til at stå;

jeg vil tage væggen af enhver mand eller pige af Montague ‘ s.,

GREGORY

, Der viser dig, en svag slave, for de svageste gå til væggen.

SAMPSON

‘Det er sandt, og derfor kvinder, bliver det svagere kar, er nogensinde

stak til væggen. Derfor vil jeg skubbe Montagues mænd fra

15muren og skubbe hans piger til væggen.

GREGORY

skænderen er mellem vores herrer og os deres mænd.

SAMPSON

‘Tis det samme. Jeg vil vise mig en tyran., Når jeg har kæmpet

med mændene, vil jeg være civil med pigerne og afskære deres

hoveder.

GREGORY

20hovederne for pigerne?

SAMPSON

virginities

Aye, lederne af de tjenestepiger, eller deres maidenheads°; tage det i

hvilken måde, du vil.

GREGORY

de, der føler det, skal tage det i den forstand.,

SAMPSON

De skal føle mig mens jeg er i stand til at stå, og ” det er kendt, at jeg er en

25pretty stykke kød.

GREGORY

det er godt, du ikke er fisk; hvis du havde, havde du været dårlig –

john. Tegn dit værktøj! Her kommer fra huset Montague.

Indtast ABRAHAM og BALTHASAR, servingmen af Montagues

SAMPSON

Min nøgne våben er ude. Skænderi, jeg vil støtte dig.

GREGORY

hvordan?, Vend ryggen og løb?

SAMPSON

30frear dette ikke.

GREGORY

virkelig

Nej, gifte sig med,, Jeg frygter dig.

SAMPSON

lad os have Loven på vores side; lad dem begynde.

GREGORY

jeg vil rynke som jeg går forbi og lade dem tage det som de vil.

SAMPSON

Nej, Som de tør. Jeg vil bide min tommelfinger på dem, som er

35 disgrace til dem, hvis de bærer det.

ABRAHAM

bider du tommelfingeren på os, sir?,

SAMPSON

jeg bider min tommelfinger, sir.

ABRAHAM

bider du tommelfingeren på os, sir?

SAMPSON

Er loven på vores side, hvis jeg siger aye?

GREGORY

40No.

SAMPSON

Nej, sir, jeg bider ikke min tommelfinger på dig, sir, men jeg bider min tommelfinger, sir.

GREGORY

har du skænderi, sir?

ABRAHAM

Skænderi, sir? Nej, sir.,

SAMPSON

hvis du gør det, sir, er jeg Din til at kæmpe. Jeg tjener lige så god en mand som dig.

ABRAHAM

45No bedre end min.

SAMPSON

nå, sir.

Indtast BENVOLIO

GREGORY

Sige, at vores er bedre; her kommer en af vores master ‘ s frænder.

SAMPSON

Ja: bedre, sir.

ABRAHAM

du lyver.

SAMPSON

50tegn, hvis du er mænd. Gregory, husk dit slag.,

De kæmper

BENVOLIO

Del, tåber! Sæt dine sværd op; du ved ikke, hvad du gør.

Indtast TYBALT

TYBALT

bønder; tjenere

Hvad er du trukket blandt disse hjerteløse hinds°?

drej dig, Benvolio, se på din død.

BENVOLIO

jeg holder Fred. Sæt dit sværd

55eller klare det at dele disse mænd med mig.,

TYBALT

hvad, tegnet og tale om fred? Jeg hader ordet,

som jeg hader helvede, alle Montagues og dig.

har på dig, feje!

De kæmper

Indtast tre eller fire borgere med klubber og partisaner

BORGERE WATCH

Klubber, regninger, og partisaner, strejke!

60 slå dem ned!

Ned med Capulets!

Ned med Montagues!,

Indtast CAPULET, i sin kjole, og LADY CAPULET

CAPULET

nu

Hvad støj er dette? Giv mig mit langord, ho!!

LADY CAPULET

en krykke, du har brug for! Hvorfor kalde dig for et sværd?

CAPULET

65My sværd jeg siger! Gamle Montague er kommet

og blomstrer sit blad til trods for mig.

Indtast MONTAGUE og LADY MONTAGUE

MONTAGUE

Du skurk Capulet! Hold mig ikke! Slip mig.,

LADY MONTAGUE

du må ikke røre en fod for at møde en fjende.

Indtast PRINS ESKALES med hans entourage

PRINCE

Oprørske undersåtter, fjender til fred,

70Profaners med din nabo-stainèd stål!

vil de ikke høre? Hvad, ho! Du Mænd, du Dyr,

der slukker ilden i dit skadelige raseri

med lilla springvand, der udsender fra dine årer.,

smerte af tortur, fra de blodige hænder

75Throw din mistempered våben til jorden,

Og høre den sætning af din movèd prins.,

Tre civile spektakler avlet af et luftigt ord

Fra dig, gamle Capulet og Montague,

Har tre gange forstyrret stille vores gader,

80And lavet Veronas gamle borgere

Cast off deres fæl-stil smykker

for At øve gamle partisaner, i hænder som gamle,

angrebne

Cankered° med fred, til en del af din cankered hader.,

hvis du nogensinde forstyrrer vores gader igen

85dine liv skal betale Fredens fortabelse.

For nu, alt hvad du hvile afgår væk.

Du, Capulet, skal gå sammen med mig;

Og Montague, kommer du i eftermiddag

At vide i vores videre dom i denne sag

90To gamle Free-by, vores fælles dommen sted.

endnu en gang afgår alle mænd af smerte ved døden.,

Afslut alle, men MONTAGUE, LADY MONTAGUE, og BENVOLIO

MONTAGUE

, Der denne gamle skænderi nye abroach?

tale, nevø. Var du her, da det begyndte?

BENVOLIO

Her er de ansatte i din modstander

før

95And jeres tæt kamp ere° jeg gjorde tilgang.,

drog jeg til at del dem; i det øjeblik kom

brændende Tybalt, med sit sværd parat,

, Der, som han åndede trods for at mine ører,

Han svingede om sit hoved, og skær vinde,

100Which, intet ondt overhovedet, hvæsede det i foragt.

Mens vi var ombytning stød og slag

Kom flere og flere, der kæmpede om del og en del,

Til prinsen kom, der skiltes enten en del af.,

LADY MONTAGUE

O, hvor er Romeo? Så du ham i dag?

105Right glad for jeg er han ikke var på denne flosse.

BENVOLIO

Fru, en time før de tilbad solen

Kiggede tilbage de gyldne vindue i øst,

Et bekymret sind kørte mig til at gå til udlandet

Hvor, under den grove af sycamore

110Which vestpå rooteth på dette city-side

Så tidligt walking gjorde jeg kan se, din søn.,

mod ham lavede jeg, men han var ‘wareare af mig,

og stjal ind i skjult af træet.

jeg, at antage, at hans kærlighed som min egen,

115Which så mest eftertragtede, hvor de fleste kan ikke findes,

Føler man for mange med min trætte selv,

Forfulgte min humor, ikke at forfølge sin,

Og gerne undgået, der gerne fløj fra mig.,

MONTAGUE

Mange en morgen har han da er der blevet set,

120With tårer forstærke den friske morgendug,

Tilføjelse til skyerne for flere skyer med hans dybe suk.,

Og alle, så snart alle-hepper sol

Mon i det fjerneste øst begynde at tegne

Den skyggefulde gardiner fra Aurora ‘ s seng,

125Away fra lys stjæler hjem, min tunge søn,

Og private i hans kammer penne sig,

Lukker op for hans vinduer, låse fair dagslys ude,

Og gør sig selv en kunstig nat.,

en advarsel

Sort og betydningsfulde° vil hans humor bevise

130Unless gode råd, kan det medføre, at fjerne.

BENVOLIO

min ædle onkel, kender du årsagen?

MONTAGUE

jeg hverken kender det eller kan lære af ham.

BENVOLIO

har du importeret ham på nogen måde?

MONTAGUE

både af mig selv og mange andre venner.,

135But han, at hans egne følelser rådgiver

Er til sig selv—jeg vil ikke sige, hvor godt

Holde sig så hemmelige, og så tæt,

Så langt fra lyde og opdagelse,

Ligesom flowerbud lidt af en misundelig orm

140Ere han kan sprede hans søde blade til luften,

Eller dedikere sin skønhed til det samme.,

Kunne vi lære, hvorfra hans sorger vokse,

Vi vil så gerne give helbredelse, som kender.

Indtast ROMEO

BENVOLIO

Se, hvor han kommer. Så vær venlig at træde til side.

145JEG kender hans klage eller bliver meget nægtet.

MONTAGUE

jeg ønsker dig formue i dit ophold

for at høre sandheden. Kom, Frue, lad os gå.,

Afslut MONTAGUE og LADY MONTAGUE

BENVOLIO

God morgen, fætter.

ROMEO

Er dagen så ung?

BENVOLIO

150det er nyligt ramt ni.

ROMEO

Aye me! Triste timer virker lange.

var det min far, der gik så hurtigt?

BENVOLIO

Det var. Hvilken tristhed forlænger Romeos timer?

ROMEO

ikke at have det, hvilket har, gør dem korte.,

BENVOLIO

155i kærlighed.

ROMEO

ud.

BENVOLIO

af kærlighed.

ROMEO

ud af hendes favør, hvor jeg er forelsket.

BENVOLIO

desværre den kærlighed, så blid efter hans mening,

160bør være så tyrannisk og grov i bevis.

ROMEO

desværre, den kærlighed, hvis syn stadig er blindet,

bør uden øjne se stien til vores vilje.

hvor skal vi spise?, Gud mig, hvad flosse var her?

men fortæl mig ikke, for jeg har hørt det hele.165det er meget at gøre med had, men mere med kærlighed.

hvorfor så, O bra !ling love, O loving hate,

o alt, hvad intet først skaber!

O tung lethed, alvorlig forfængelighed!

Misdannet kaos af godt-tilsyneladende former,

170Feather af bly, lyse røg, kold brand, syge sundhed,

Stadig-at vågne op søvn. Alt er ikke, hvad det er!,

denne kærlighed føler jeg, for det der føler ingen kærlighed i dette.

har du ikke grine?

BENVOLIO

Nej, Co., jeg græder snarere.

ROMEO

175godt hjerte, ved hvad?

BENVOLIO

ved dit gode hjertes undertrykkelse.

ROMEO

hvorfor, sådan er kærlighedens overtrædelse.

Kvaler med min egen ligger tungt i mit bryst

Som du vil forplante sig til at få dem presset

180With mere af jeres., Denne kærlighed, som du har vist

Dost tilføje mere sorg til for meget af mine egne.

Kærlighed er en røg op fra det dampe af suk;

, Når ryddet, en brand, funklende i lovers’ eyes;

, Når du er vred, et hav opfostret med kærlig tårer.

185hvad er det andet? En galskab mest diskret,

bitterhed, galde

en kvælende gald° og en konserverende sød.

Farvel, min Co..,

BENVOLIO

Vent, jeg vil gå sammen

Og hvis du forlader mig så, du gør mig forkert.

ROMEO

(udtrykker misbilligelse)

190Tut°, jeg har mistet mig selv. Jeg er her ikke.

dette er ikke Romeo; han er en anden hvor.

BENVOLIO

Fortæl mig i sorg: hvem er det, du elsker?

ROMEO

hvad skal jeg stønne og fortælle dig?

BENVOLIO

Stønne? Hvorfor nej, men desværre fortælle mig hvem.,

ROMEO

195EN syg mand i sorg gør sin vilje,

syg opfordrer ord til en allerede syg.

i sorg, fætter, jeg elsker en kvinde.

BENVOLIO

jeg sigtede så tæt på, da jeg antog, at du elskede.

ROMEO

en rigtig god skytte! Og hun er retfærdig, jeg elsker.

BENVOLIO

200A højre fair mark, fair Co., er snart ramt.

ROMEO

nå, i det hit savner du., Hun vil ikke blive ramt

Med amors pil; hun har Diana ‘ s wit

Og, at bevise, kyskhed stærke og vel bevæbnede,

Fra kærlighed svage barnlig bue hun bor uncharmed.,

205She vil ikke blive belejringen af kærlige ord,

Eller bære th’ støde af assailing øjne,

open

Eller ope° hendes skød til saint-forførende guld,

O, hun er rig på skønhed; det er kun ringe,

For når hun dør, med skønhed dør hendes butik.

BENVOLIO

210så har hun svoret, at hun stadig vil leve kysk?

ROMEO

hun har, og i det sparsomme, gør stort affald.,

For skønhed, udsultet af kysk sværhedsgrad,

kommende børn

Nedskæringer skønhed fra alle efterkommere°.

hun er for retfærdig, for klog, klogt for retfærdig,

heaven

215for at fortjene lyksalighed by ved at forårsage mig fortvivlelse.

hun har forladt at elske, og i det løfte,

lever jeg død, der lever for at fortælle det nu.

BENVOLIO

blive styret af mig: Glem at tænke på hende.,

ROMEO

O, Lær mig, hvordan jeg skal glemme at tænke!

BENVOLIO

220ved at give frihed til dine øjne:

Undersøg andre skønheder.

ROMEO

‘Tis vejen

for at kalde hendes udsøgte, i spørgsmål mere.

disse glade masker, der kysser fair damer pande,

225at være sort, tænker på, at de skjuler messen.,

den, der er blind, kan ikke glemme

den forrige skat af hans syn tabt.

Vis mig en elskerinde, der passerer fair;

hvad tjener hendes skønhed, men som en note

230hvor jeg kan læse, hvem der bestod den forbipasserende fair.

farvel. Du kan ikke lære mig at glemme.

BENVOLIO

jeg betaler den doktrin ellers dør i gæld.

Afslut alle