Romeo og Julie
ACT 1, SCENE 1
Ansatte i Capulet familiens starte en kamp med Montague familie tjenere. Benvolio, en Montague, trækker sit sværd og forsøger at bryde kampen op. Tybalt, en Capulet, ser benvolios trukket sværd. Tybalt trækker sit sværd, og efter at Benvolio forsøger at undgå konflikt, angriber Tybalt. Kampen eskalerer. Montague og Capulet træder ind på scenen. Prinsen går ind og beordrer kampen for at afslutte., Frustreret over familiefejden erklærer prinsen en dødsdom over enhver, der starter flere problemer.
i kølvandet spørger Lady Montague Benvolio, om han har set Romeo, hendes søn. Benvolio fortæller hende, at han så Romeo tidligere, men Romeo syntes urolig. Senere nærmer Benvolio sig for at spørge Romeo om stemningen, han er i. Romeo svarer, at han er forelsket i Rosaline, men ked af, at hun ikke ser ud til at elske ham tilbage.,
På en gade et sted i Verona:
Indtast de to servingmen af Capulets
SAMPSON
Gregory, om mit ord, vil vi ikke bære kul.
GREGORY
Nej, for så skal vi være colliers°.
SAMPSON
jeg mener, at hvis vi er i choler., tegner vi.
GREGORY
Aye, mens du bor, træk din hals ud af kraven.
SAMPSON
5I strejker hurtigt, når de flyttes.,
GREGORY
men du er ikke hurtigt flyttet til strejke.
SAMPSON
en hund i Montagues hus ville flytte mig.
GREGORY
for At flytte er at røre; og at være udholdende, er at stå:
Derfor hvis du er flyttet, skal du runn’st væk.
SAMPSON
10en hund af det hus skal flytte mig til at stå;
jeg vil tage væggen af enhver mand eller pige af Montague ‘ s.,
GREGORY
, Der viser dig, en svag slave, for de svageste gå til væggen.
SAMPSON
‘Det er sandt, og derfor kvinder, bliver det svagere kar, er nogensinde
stak til væggen. Derfor vil jeg skubbe Montagues mænd fra
15muren og skubbe hans piger til væggen.
GREGORY
skænderen er mellem vores herrer og os deres mænd.
SAMPSON
‘Tis det samme. Jeg vil vise mig en tyran., Når jeg har kæmpet
med mændene, vil jeg være civil med pigerne og afskære deres
hoveder.
GREGORY
20hovederne for pigerne?
SAMPSON
Aye, lederne af de tjenestepiger, eller deres maidenheads°; tage det i
hvilken måde, du vil.
GREGORY
de, der føler det, skal tage det i den forstand.,
SAMPSON
De skal føle mig mens jeg er i stand til at stå, og ” det er kendt, at jeg er en
25pretty stykke kød.
GREGORY
det er godt, du ikke er fisk; hvis du havde, havde du været dårlig –
john. Tegn dit værktøj! Her kommer fra huset Montague.
Indtast ABRAHAM og BALTHASAR, servingmen af Montagues
SAMPSON
Min nøgne våben er ude. Skænderi, jeg vil støtte dig.
GREGORY
hvordan?, Vend ryggen og løb?
SAMPSON
30frear dette ikke.
GREGORY
Nej, gifte sig med,, Jeg frygter dig.
SAMPSON
lad os have Loven på vores side; lad dem begynde.
GREGORY
jeg vil rynke som jeg går forbi og lade dem tage det som de vil.
SAMPSON
Nej, Som de tør. Jeg vil bide min tommelfinger på dem, som er
35 disgrace til dem, hvis de bærer det.
ABRAHAM
bider du tommelfingeren på os, sir?,
SAMPSON
jeg bider min tommelfinger, sir.
ABRAHAM
bider du tommelfingeren på os, sir?
SAMPSON
Er loven på vores side, hvis jeg siger aye?
GREGORY
40No.
SAMPSON
Nej, sir, jeg bider ikke min tommelfinger på dig, sir, men jeg bider min tommelfinger, sir.
GREGORY
har du skænderi, sir?
ABRAHAM
Skænderi, sir? Nej, sir.,
SAMPSON
hvis du gør det, sir, er jeg Din til at kæmpe. Jeg tjener lige så god en mand som dig.
ABRAHAM
45No bedre end min.
SAMPSON
nå, sir.
Indtast BENVOLIO
GREGORY
Sige, at vores er bedre; her kommer en af vores master ‘ s frænder.
SAMPSON
Ja: bedre, sir.
ABRAHAM
du lyver.
SAMPSON
50tegn, hvis du er mænd. Gregory, husk dit slag.,
De kæmper
BENVOLIO
Del, tåber! Sæt dine sværd op; du ved ikke, hvad du gør.
Indtast TYBALT
TYBALT
Hvad er du trukket blandt disse hjerteløse hinds°?
drej dig, Benvolio, se på din død.
BENVOLIO
jeg holder Fred. Sæt dit sværd
55eller klare det at dele disse mænd med mig.,
TYBALT
hvad, tegnet og tale om fred? Jeg hader ordet,
som jeg hader helvede, alle Montagues og dig.
har på dig, feje!
De kæmper
Indtast tre eller fire borgere med klubber og partisaner
BORGERE WATCH
Klubber, regninger, og partisaner, strejke!
60 slå dem ned!
Ned med Capulets!
Ned med Montagues!,
Indtast CAPULET, i sin kjole, og LADY CAPULET
CAPULET
Hvad støj er dette? Giv mig mit langord, ho!!
LADY CAPULET
en krykke, du har brug for! Hvorfor kalde dig for et sværd?
CAPULET
65My sværd jeg siger! Gamle Montague er kommet
og blomstrer sit blad til trods for mig.
Indtast MONTAGUE og LADY MONTAGUE
MONTAGUE
Du skurk Capulet! Hold mig ikke! Slip mig.,
LADY MONTAGUE
du må ikke røre en fod for at møde en fjende.
Indtast PRINS ESKALES med hans entourage
PRINCE
Oprørske undersåtter, fjender til fred,
70Profaners med din nabo-stainèd stål!
vil de ikke høre? Hvad, ho! Du Mænd, du Dyr,
der slukker ilden i dit skadelige raseri
med lilla springvand, der udsender fra dine årer.,
smerte af tortur, fra de blodige hænder
75Throw din mistempered våben til jorden,
Og høre den sætning af din movèd prins.,
Tre civile spektakler avlet af et luftigt ord
Fra dig, gamle Capulet og Montague,
Har tre gange forstyrret stille vores gader,
80And lavet Veronas gamle borgere
Cast off deres fæl-stil smykker
for At øve gamle partisaner, i hænder som gamle,
Cankered° med fred, til en del af din cankered hader.,
hvis du nogensinde forstyrrer vores gader igen
85dine liv skal betale Fredens fortabelse.
For nu, alt hvad du hvile afgår væk.
Du, Capulet, skal gå sammen med mig;
Og Montague, kommer du i eftermiddag
At vide i vores videre dom i denne sag
90To gamle Free-by, vores fælles dommen sted.
endnu en gang afgår alle mænd af smerte ved døden.,
Afslut alle, men MONTAGUE, LADY MONTAGUE, og BENVOLIO
MONTAGUE
, Der denne gamle skænderi nye abroach?
tale, nevø. Var du her, da det begyndte?
BENVOLIO
Her er de ansatte i din modstander
95And jeres tæt kamp ere° jeg gjorde tilgang.,
drog jeg til at del dem; i det øjeblik kom
brændende Tybalt, med sit sværd parat,
, Der, som han åndede trods for at mine ører,
Han svingede om sit hoved, og skær vinde,
100Which, intet ondt overhovedet, hvæsede det i foragt.
Mens vi var ombytning stød og slag
Kom flere og flere, der kæmpede om del og en del,
Til prinsen kom, der skiltes enten en del af.,
LADY MONTAGUE
O, hvor er Romeo? Så du ham i dag?
105Right glad for jeg er han ikke var på denne flosse.
BENVOLIO
Fru, en time før de tilbad solen
Kiggede tilbage de gyldne vindue i øst,
Et bekymret sind kørte mig til at gå til udlandet
Hvor, under den grove af sycamore
110Which vestpå rooteth på dette city-side
Så tidligt walking gjorde jeg kan se, din søn.,
mod ham lavede jeg, men han var ‘wareare af mig,
og stjal ind i skjult af træet.
jeg, at antage, at hans kærlighed som min egen,
115Which så mest eftertragtede, hvor de fleste kan ikke findes,
Føler man for mange med min trætte selv,
Forfulgte min humor, ikke at forfølge sin,
Og gerne undgået, der gerne fløj fra mig.,
MONTAGUE
Mange en morgen har han da er der blevet set,
120With tårer forstærke den friske morgendug,
Tilføjelse til skyerne for flere skyer med hans dybe suk.,
Og alle, så snart alle-hepper sol
Mon i det fjerneste øst begynde at tegne
Den skyggefulde gardiner fra Aurora ‘ s seng,
125Away fra lys stjæler hjem, min tunge søn,
Og private i hans kammer penne sig,
Lukker op for hans vinduer, låse fair dagslys ude,
Og gør sig selv en kunstig nat.,
Sort og betydningsfulde° vil hans humor bevise
130Unless gode råd, kan det medføre, at fjerne.
BENVOLIO
min ædle onkel, kender du årsagen?
MONTAGUE
jeg hverken kender det eller kan lære af ham.
BENVOLIO
har du importeret ham på nogen måde?
MONTAGUE
både af mig selv og mange andre venner.,
135But han, at hans egne følelser rådgiver
Er til sig selv—jeg vil ikke sige, hvor godt
Holde sig så hemmelige, og så tæt,
Så langt fra lyde og opdagelse,
Ligesom flowerbud lidt af en misundelig orm
140Ere han kan sprede hans søde blade til luften,
Eller dedikere sin skønhed til det samme.,
Kunne vi lære, hvorfra hans sorger vokse,
Vi vil så gerne give helbredelse, som kender.
Indtast ROMEO
BENVOLIO
Se, hvor han kommer. Så vær venlig at træde til side.
145JEG kender hans klage eller bliver meget nægtet.
MONTAGUE
jeg ønsker dig formue i dit ophold
for at høre sandheden. Kom, Frue, lad os gå.,
Afslut MONTAGUE og LADY MONTAGUE
BENVOLIO
God morgen, fætter.
ROMEO
Er dagen så ung?
BENVOLIO
150det er nyligt ramt ni.
ROMEO
Aye me! Triste timer virker lange.
var det min far, der gik så hurtigt?
BENVOLIO
Det var. Hvilken tristhed forlænger Romeos timer?
ROMEO
ikke at have det, hvilket har, gør dem korte.,
BENVOLIO
155i kærlighed.
ROMEO
ud.
BENVOLIO
af kærlighed.
ROMEO
ud af hendes favør, hvor jeg er forelsket.
BENVOLIO
desværre den kærlighed, så blid efter hans mening,
160bør være så tyrannisk og grov i bevis.
ROMEO
desværre, den kærlighed, hvis syn stadig er blindet,
bør uden øjne se stien til vores vilje.
hvor skal vi spise?, Gud mig, hvad flosse var her?
men fortæl mig ikke, for jeg har hørt det hele.165det er meget at gøre med had, men mere med kærlighed.
hvorfor så, O bra !ling love, O loving hate,
o alt, hvad intet først skaber!
O tung lethed, alvorlig forfængelighed!
Misdannet kaos af godt-tilsyneladende former,
170Feather af bly, lyse røg, kold brand, syge sundhed,
Stadig-at vågne op søvn. Alt er ikke, hvad det er!,
denne kærlighed føler jeg, for det der føler ingen kærlighed i dette.
har du ikke grine?
BENVOLIO
Nej, Co., jeg græder snarere.
ROMEO
175godt hjerte, ved hvad?
BENVOLIO
ved dit gode hjertes undertrykkelse.
ROMEO
hvorfor, sådan er kærlighedens overtrædelse.
Kvaler med min egen ligger tungt i mit bryst
Som du vil forplante sig til at få dem presset
180With mere af jeres., Denne kærlighed, som du har vist
Dost tilføje mere sorg til for meget af mine egne.
Kærlighed er en røg op fra det dampe af suk;
, Når ryddet, en brand, funklende i lovers’ eyes;
, Når du er vred, et hav opfostret med kærlig tårer.
185hvad er det andet? En galskab mest diskret,
en kvælende gald° og en konserverende sød.
Farvel, min Co..,
BENVOLIO
Vent, jeg vil gå sammen
Og hvis du forlader mig så, du gør mig forkert.
ROMEO
190Tut°, jeg har mistet mig selv. Jeg er her ikke.
dette er ikke Romeo; han er en anden hvor.
BENVOLIO
Fortæl mig i sorg: hvem er det, du elsker?
ROMEO
hvad skal jeg stønne og fortælle dig?
BENVOLIO
Stønne? Hvorfor nej, men desværre fortælle mig hvem.,
ROMEO
195EN syg mand i sorg gør sin vilje,
syg opfordrer ord til en allerede syg.
i sorg, fætter, jeg elsker en kvinde.
BENVOLIO
jeg sigtede så tæt på, da jeg antog, at du elskede.
ROMEO
en rigtig god skytte! Og hun er retfærdig, jeg elsker.
BENVOLIO
200A højre fair mark, fair Co., er snart ramt.
ROMEO
nå, i det hit savner du., Hun vil ikke blive ramt
Med amors pil; hun har Diana ‘ s wit
Og, at bevise, kyskhed stærke og vel bevæbnede,
Fra kærlighed svage barnlig bue hun bor uncharmed.,
205She vil ikke blive belejringen af kærlige ord,
Eller bære th’ støde af assailing øjne,
Eller ope° hendes skød til saint-forførende guld,
O, hun er rig på skønhed; det er kun ringe,
For når hun dør, med skønhed dør hendes butik.
BENVOLIO
210så har hun svoret, at hun stadig vil leve kysk?
ROMEO
hun har, og i det sparsomme, gør stort affald.,
For skønhed, udsultet af kysk sværhedsgrad,
Nedskæringer skønhed fra alle efterkommere°.
hun er for retfærdig, for klog, klogt for retfærdig,
215for at fortjene lyksalighed by ved at forårsage mig fortvivlelse.
hun har forladt at elske, og i det løfte,
lever jeg død, der lever for at fortælle det nu.
BENVOLIO
blive styret af mig: Glem at tænke på hende.,
ROMEO
O, Lær mig, hvordan jeg skal glemme at tænke!
BENVOLIO
220ved at give frihed til dine øjne:
Undersøg andre skønheder.
ROMEO
‘Tis vejen
for at kalde hendes udsøgte, i spørgsmål mere.
disse glade masker, der kysser fair damer pande,
225at være sort, tænker på, at de skjuler messen.,
den, der er blind, kan ikke glemme
den forrige skat af hans syn tabt.
Vis mig en elskerinde, der passerer fair;
hvad tjener hendes skønhed, men som en note
230hvor jeg kan læse, hvem der bestod den forbipasserende fair.
farvel. Du kan ikke lære mig at glemme.
BENVOLIO
jeg betaler den doktrin ellers dør i gæld.
Afslut alle