engang var der en smuk prinsesse. Hendes skønhed blev talt om i hele landene. Digtere skrev tomes fyldt til randen med sonetter og limericks afsat til hendes skønhed. Kunstnere fyldte hele gallerier med malerier og skulpturer, der desperat forsøgte at fange hendes næsten perfekte form. Hendes skønhed blev kun overgået af hendes visdom. Hendes far, kongen, havde rejst hende til at være en retfærdig retfærdig Hersker, og med tiden blev hendes eneste bekymring lykke og sikkerhed for hendes undersåtter.,

en skæbnesvangre dag kom en charmerende prins til byen. Han var kommet for at bejle til prinsessen og bejle han gjorde. De tilbragte timer sammen. Timer blev dage. Dage blev uger, og den smukke prinsesse begyndte at forelske sig i den charmerende prins. Deres kærlighed blev talt om i hele riget.

en dag tog den charmerende prins den smukke prinsesse til en skyggefuld eng ved kanten af det dybe træ. Han begyndte at fortælle hende, hvor meget han elskede hende. Han sagde, at hvis hun elskede ham, ville hun gå ind i det dybe træ og plukke ham den sjældneste blomst i verden: den skarlagede rose., Prinsessen gik ud af ren hengivenhed til den charmerende prins og gik ind i det dybe træ på jagt efter den skarlagede rose. Solen begyndte at gå ned, og lige da alle syntes tabt, skete hun på rosen. Hun rakte ud efter den smukke blomst, men ved tornens berøring faldt den smukke prinsesse i en dyb søvn. Den charmerende prins dukkede derefter op. Han stod over hendes krop og smilede. Det havde været hans plan hele tiden. Derefter stjal han alle prinsessens rigdomme og stjal væk. Han havde en pige, der ventede på ham i et andet rige, og han forlod den smukke prinsesse alene i den dybe skov.,kongen sendte ud søgefester, men til ingen nytte. Der gik måneder, indtil kongen en dag under jagt skete på en smuk kvinde dækket af vinstokke. Det var hans datter. Han forsøgte at vække hende, men prøv som han kunne, at hun ikke ville røre fra sin dybe søvn. Kongen klagede over sin smukke datter, taget fra ham i livets bedste. Han kaldte sine rådgivere til ham, der tog den smukke prinsesse tilbage til slottet. De lagde hende ned i hendes sengekammer og overvejede, hvad de skulle gøre. Hans rådgivere studerede hendes søvn og fandt ud af, at årsagen var den røde Roses Gift., Da de informerede Kongen, bad han dem om at give hende en modgift, men ingen sådan modgift eksisterede. De forsøgte hver potion i riget at vække hende, men ingen ville vække den smukke prinsesse. Kongens rådgivere kom til ham og fortalte ham, at alt, hvad de kunne gøre, var at vente på, at giften skulle løbe sin kurs. Kongen, rasende, søgte riget for årsagen til sin datters søvn. Han fandt intet, før han hørte ord fra et andet rige af en ung prins, hvis formue opstod tilsyneladende fra ingen steder. Dette var den charmerende prins, der havde forrådt hende.,kongen udstedte derefter et dekret om, at fra den Dag frem skulle en mand ønske sin datters hånd, at mennesket skal vente på kongeriget for at hun skal vågne. Mænd fra hele verden kom til at vente på hånden af jomfruen af uforlignelig skønhed. Bejlerne foret gaderne i riget. Hver forsøger at bevise sit værd, og så var det.

men som årene gik gik historierne om prinsessens skønhed falmet fra rekord, og kunsten, der blev lavet i hendes billede, gik tabt. Og langsomt begyndte mænd at blive trætte af at vente på at tro, at den smukke prinsesse aldrig ville vække., En efter en forlod de Kongeriget. Dage vendte sig til måneder vendte sig til år, indtil gaderne, engang foret med frivillige ligger golde. Alle bejlerne havde forladt den smukke prinsesse

Gem til en.

en enlig ridder forblev. Knælede ved hendes seng, han havde ikke rokket fra det øjeblik han ankom. Hans rustning, tung af rust, ventede han på. Tiden gik indtil en skæbnesvangre dag prinsessen endelig vågnede. Da hun åbnede øjnene, knælede kun en for hende: den mest trofaste ridder., Da han så i hendes nyåbnede øjne, talte han om, hvad der var sket: giften, Kongens dekret, og hvordan han havde ventet på hende.

men så sagde den mest trofaste ridder noget, der overraskede hende. Han talte om, hvordan han altid havde elsket hende langvejs fra. Han sagde, at han var blevet ridder i håb om en dag at tjene hende i hendes domstol. Den smukke prinsesse blev rørt til tårer. Hun kaldte i sin far, der var opstemt at se sin datter i fuld spiritus endnu en gang. Ud af sin glæde lovede han hende alt, hvad hun ønskede., Hun sagde, at hun kun ønskede onen ting: den trofaste ridder skulle slutte sig til hende i hendes domstol. Men ikke som ridder, men som hendes mand.

de blev gift den næste dag, og Riget glædede sig. Og i de kommende år vil Riget fortælle historien om den smukke prinsesse og den mest trofaste ridder.